Det er de færreste, der elsker at gå til tandlæge. For langt hovedparten af alle danskere er et tandlægebesøg forbundet med en vis nervøsitet og omkring 10% lider af odontofobi. Dvs. at de er så bange for at gå til tandlæge, at de aldrig kommer afsted. Tandbehandling uden nogen form for ubehag er nok ikke opnåeligt nuværende. Men det behøver ikke være så slemt. For 90% af alle patienter hos en tandlæge kan forståelse, imødekommenhed og god tid kombineret med overfladebedøvelse af tandkødet og en skånsom bedøvelsesteknik gøre en tandbehandling måske ikke behagelig men smertefri. Vi har på klinikken et "computer-styret" bedøvelsesapparat, der kan lægge en lokalbedøvelse stort set umærkeligt. Er du meget nervøs, fordi det er lang tid siden, du har fået lavet noget ved dine tænder, eller skal du have foretaget større tandbehandling, kan vi tilbyde at give dig en beroligende tablet, der tager nervøsiteten.
For langt hovedparten af de 10% der lider af odontofobi handler angsten for at gå til tandlæge om andre og måske dybere ting end det umiddelbare ubehag, der er forbundet med tandbehandling. Dybere liggende årsager til angst behandles bedst gennem samtaler med en psykolog, hvorefter man gradvist kan påbegynde tandbehandling.